Ron Millonario Numero 10 Anniversario
| Land | Peru |
| Alkohol | 40% |
Denne Ron Millonario er en del af ”Familien Millonario” med navnet Número 10 Aniversario. Rommen er skabt som en hyldest til Ron Millonarios 10-års jubilæum og er ikke en 10 år gammel rom. Den er sammensat af forskellige romtyper, hvor en del har lagret på ex-Bourbonfade, mens ældre rom har modnet på spanske Oloroso-sherryfade. Kombinationen giver en fyldigere og mere intens udgave med både sødme, frugt og fadpræg.
Ron Millonario produceres på et destilleri i den nordlige del af Peru.
Duft: I næsen er rommen varm og sødmefuld med tydelige noter af vanilje, banan, rosiner og mørk frugt samt et let præg af træ og sherry.
Smag: I smagen er den fyldig, blød og frugtig med noter af vanilje, banan og rosiner. Herefter kommer mørkere nuancer af chokolade, tørrede blommer og abrikoser samt et let vinøst præg fra sherryfadene.
Eftersmag: En lang og varm eftersmag med sødmefuld frugt, chokolade og et diskret fadpræg.
Kommentar: ”Intense, warm and characterful.”


