Salg- og levering Kundeservice Hurtig levering over alt

Lucienne Pinot Noir Doctor's Vineyard

Lucienne Pinot Noir Doctor's Vineyard
ip3013
Duft og smag har dybe, komplekse aromaer af sorte kirsebær, hindbær med lidt ristede eg og de klassiske jordede nuancer, som god Pinot Noir bør have.
Beskrivelse Specifikationer
if(Model.item.itemProductPriceINT != 0){
PRIS DKK 459,00
}
Varen er ikke på lager. Kontakt os evt. for at få mere information
Lagerstatus: IKKE på lager (1000)
Varenr: ip3013
Beskrivelse

Lucienne er juvelen i Hahn Wine Estates, der siden 2005-årgangens debut udelukkende har fokuseret på Pinot Noir i topkvalitet under vinmager Paul Cliftons kyndige ledelse. Ambitionerne er skyhøje men med samtidigt fokus på, at Pinot Noir-druens egenart ikke maskeres af hverken turbo-ekstraktion eller overdreven lagring på ny eg.

Doctors Vineyard Pinot Noir er udvalgt af de bedste parceller fra marken af samme navn, der ligger smukt i Santa Lucia Highlands: et område med tradition for Pinot Noir i topkvalitet.

Klimaet er perfekt til dyrkning af Pinot Noir her med en vækstsæson, der gennemsnitligt strækker sig næsten en måned over det mere kystnære Monterey’s gennemsnit! I denne forlængede periode udvikler druerne ekstra intensitet og kompleksitet uden medfølgende alkohol.

Jordbunden er fattig med dybe alluviale aflejringer fra Salinas-floden og et toplag bestående af stenet, sandholdig lerjord.

Høsten foregik manuelt sidst i september og efter grundig sortering og knusning macereredes vinen i ganske små, åbne træfade, hvor gæringstemperaturen er mere moderat end i større tanke. Herefter er free-run delen lagret 14 måneder på 35% ny fransk eg fra forskellige bødkerier, bl.a Seguin-Moreau.

Koncentrationen er fremragende og eftersmagen har længde, der mere end modsvarer prissætningen! Intensitet og svævende aromaer går allerede hånd i hånd, men dette er en vin, der gennem de næste 5-8 år blot bliver mere og mere kompleks.

Nyd denne livsbekræftende vin af et stort bourgogneglas ved en serveringstemperatur på ca. 17°. Madmæssigt passer Doctors Vineyard glimrende til mange af de klassiske kødretter fra det franske køkken, hvor der kræves lidt muskler fra vinsiden. And eller due med svampe, en fondbaseret sauce og en fedtstegt kartoffel ville være fremragende med denne vin!

Specifikationer

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System