Estrella Moscatel
Land | Spanien |
Område | Valencia |
Type | Sød |
Drue | Moscatel de Alexandria. |
Alkohol | 10 |
Indhold | 75cl |
Bodegas Murviedro som i dag stadig er en familieejet Bodega blev grundlagt i 1927, og producerer omkring 13 millioner flasker vin om året. Bodegas Murviedro dyrker og producerer en bred række af kvalitetsvine fra kontrollerede produktionsområder i Valencia, Utiel-Requena og Alicante i Østspanien. Bodegaens sortiment er stærkt voksende, og vil i nær fremtid også indeholde vine fra andre fremspirende regioner.
Estrella Moscatel er lavet udelukkende på Moscatel de Alexandria druer, som dyrkes nær kysten i Valencia. Mosten fra druerne bringes til vinifikationen ved –2 grader C, hvor den fyldes på isotermiske tanke, hvori dele af mostens vandindhold fryses. Disse separeres herefter fra den tilbageværende, nu koncentrerede most, som så er klar til gæringsprocessen.
Dele af den koncentrerede most gærer ved en meget lav temperatur og resulterer i en vin med høje niveauer af både alkohol og restsukker. Denne vin tilsættes nu en mindre mængde af den tilbageværende, koncentrerede most, og den færdige vin opnår herved en perfekt balance mellem koncentreret sødme og frisk syre. Det endelige alkoholindhold er kun 10% og restsukkerindholdet 135 g/l.