Salg- og levering Kundeservice Hurtig levering over alt

Pena Roble Reserva 2011 Bodegas Resalte, Ribera Del Duero

Pena Roble Reserva 2011 Bodegas Resalte, Ribera Del Duero
eb0018
Masser af sorte kirsebær, chokolade, lakrids og krydderier i den underskønne duft
Beskrivelse Specifikationer
Spar : DKK 24,00
if(Model.item.itemProductPriceINT != 0){
PRIS DKK 149,00
}
Varen er ikke på lager. Kontakt os evt. for at få mere information
Lagerstatus: IKKE på lager (1000)
Varenr: eb0018
Beskrivelse

Langs den smukke Duero-flod i det nordlige Spanien ligger distriktet ”Ribera del Duero”, hvor Spaniens vel nok mest eftertragtede vine i disse år bliver produceret. Floden snor sig også gennem Portugal (Douro) for til sidst af munde ud i Atlanterhavet ved Porto.

På de bløde bjerge, alle beliggende i 500-800 meters højde, har druerne ideelle vækstbetingelser og giver nogle helt fantastiske vine med karakter og dybde. Det er også fra dette område at berømte vine som, Pingus, Vega Sicilia, Aalto PS, Alion og Pesquera kommer fra.

Bodegas Resalte er et nyere vinhus omgivet af 80 hektarer marker beliggende på nøje udvalgte placeringer.

Familien Tapias byggede bodegaen i 1998 og udstyrede den med alt i moderne vinifiktationsudstyr. Familien var allerede i branchen, men før beslutningen om at producere vinen selv, solgte de deres druer til andre vinerier.

Den allerførste årgang og vin var Resalte Crianza 2000. Resaltes logo er taget fra det berømte slot i byen Peñafiel, hvor Resalte har til huse.

Peñafiel er en by i Valladolid-provinsen i den selvstyrende region, Castilla y León. Udover det historiske slot er byen kendt for sit middelalderlige torv, Plaza del Coso, der hvert år i august anvendes til tyrefægtning.

Under og omkring byen er der masser af udgravede underjordiske huler, der traditionelt er blevet brugt til at producere og lagre vinene. Her kan holdes en konstant temperatur og især op ad bjerget mod det gamle slot, ses de gamle murede skorstene stikke op fra jorden. Her igennem lukkedes den C02 ud, som blev dannet under gæringen.

Selv om Resaltes historie er kort, så er listen af præmierede vine allerede lang. Den seriøse tilgang til både arbejdet i marken og vineriet giver fantastiske kvaliteter til endnu rimeligere priser. 

Ansvaret for produktionen af Resaltes vine ligger hos wine maker, Enrique Andrades, der en ung og ”up coming” ønolog i Ribera del Duero. 

Hos Bodegas Resalte ved man, at streng kontrol og omhyggeligt markarbejde giver gode sunde druer. Somrene er varme og vintrene iskolde og tørre. Samme mønster gælder for de daglige temperaturer; varmt om dagen, koldt om natten. Perfekt for især aromaerne i vinene.

Der bliver kun høstet manuelt, og i små 15 kg. kasser fra vinstokke som er mere en 45 år gamle. Dagene i Duero-dalen kan være meget varme, så derfor skal druerne hurtigst muligt til vineriet. Fra de fjerntliggende marker bliver vinen kørt til vineriet i kølebiler.

Når druerne ankommer til vineriet begynder selve vinifikationen. Her skiller Resalte sig ud fra mange andre producenter. Ved hjælp af kun tyngdekraften minimeres brugen af pumper. Det giver både en blidere behandling af druer og most samt mindsker risikoen for oxidering.

For Resalte er denne metode blot en naturlig udvidelse af de principper, og det engagement der bliver lagt i produktionen af deres vine. Der er dyb respekt for råvarerne.

Vinen gennemgår en kold maceration ved 8-10 grader som trækker smag ud af druerne, herefter gærer vinen ved 27 grader i cirka 30 dage for at opnå den optimale potentiale af druerne. Vinene kommer på franske og amerikanske egetræsfade  Mere end 1500 fade findesi vinkælderen hvor der er temperatur- og fugtighedskontrollerede lagre.

Virkelig koncentreret i smagen, hvor de modne fadnoter blandes med det krydrede og det sødmefulde. Vinen slutter stort og pompøst af med en lang og flot eftersmag, hvor mokka- og mineralske toner ligger sig blidt på tungen.

Denne vin er produceret på 100 % Tempranillo, druen som har skaber de helt store vine i Spanien. Vinen har ligget hele 15 måneder på amerikanske og franske fade.

Specifikationer

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System